Bestyrelsesmøde i badmintonafdelingen den 14. maj 2019

Deltagere: Jan Hestbæk, Morten Hansen Nord, Jørgen Knudsen, Jørn Jensen, Peter Thomsen, Sarah Roloff, Rasmus Otzen, Lars Dam og Gunvor Hjarding

Referent: Gunvor Hjarding, udsendt d. 27.05.2019

Dagsorden

  1. Konstituering af bestyrelsen

  2. Orientering fra formanden

  3. Orientering fra afdelingerne

  4. Næste sæson start/slutdatoer, kontingent, holdtilmeldinger, datoer for arrangementer.

  5. Evt.

Ad1)
Bestyrelsen konstituerede sig på følgende måde efter at Jan havde budt velkommen til Lars

Formand Jan som samtidig er ansvarlig for motionist 2

Næstformand Jørgen som samtidig er ansvarlig for motionist 1

Ungdomsformand Morten

Webmaster Peter som samtidig tager sig af baneleje suppleret af Jan

Kasserer Jørn

Lars er ansvarlig for seniorer

Sarah supplerer Morten og tager sig af artikel stof til aviser mm

Rasmus er træner og tager sig af arrangementer for børnene

Sekretær Gunvor som samtidig er ansvarlig for motionist 3

Ad2)
Jan oplyste at vi i år ikke kommer til at deltage i skolernes idrætsdag da der ikke er lokalefaciliteter til os.

Der har været formøde omkring halfordelingstiderne.  Næste møde 23. maj (dette er på nuværende tidspunkt afholdt, Sarah og Rasmus deltog, og vi fik vores ønskede tider, et stille og roligt møde).

Der er kommet en ny afdeling i EIF en volleyballklub, de vil også gerne have noget haltid. Vi tilbyder dem den tid om vi delte med gymnastik i Grydemosehallen om tirsdagen.

Den endelige overdragelse af Idrætsbyen mangler stadigvæk.

Der bliver et stort Sct. Hans arrangement på Havnen igen i år, og vores afdeling skal igen står for ølsalg og være med til oprydning. Kommunen har bevilget 14.000kr. til arrangementet.

De der har mulighed for at give en hjælpende hånd, kan rette henvendelse til Jan.

Næste hovedbestyrelsesmøde er den 3. juni kl.18.00. Jørgen deltager.

Ad3)
Morten fremlagde en meget fin detaljeret oversigt med træningstider og trænernavne, for den kommende sæson.

Sarah synes der skal gøres mere opmærksomt på, at der er mulighed for at spille familiebadminton i Grydemosehallen om fredagen fra kl. 18.00-19.00.

Endelig er der iflg. Morten blevet fastsat en dato til afholdelse af middagen for trænerstaben.  Det bliver den 4. juni.

Jørgen kunne oplyse at Motionist 1 vil få et 4+2 hold.

Jørgen mindede om bestilling af tøj sidste frist 1. juni, indtil videre er der kun 30 bestillinger Det vil nok være en god ide om der lige sendes en mail ud til medlemmerne omkring dette. Jørgen skal nok sørge for der kommer det rigtige tryk på klubmester tøjet.

Iflg. Lars havde seniorerne haft en rigtig god tur til Landsmesterskaberne.

Lars håber vi kan fastholde den seniortrup, der er nu, og at vi samtidig kan få nogle flere piger.

Motionist 3 har selv klaret afvikling af denne sæson i mit ufrivillige fravær. Per Henrik vil gerne stå som holdleder for et nyt turnerings hold, hvor der vil være spillere fra motionist 3. Jan og Per Henrik taler sammen.

Rasmus siger det har været glade børn, der har spillet også i år.

Peter kunne fortælle at der sker noget nyt omkring klubmodul som hele tiden bliver forbedret, men det giver samtidig også ham ekstra arbejde.

Jørn fremlagde regnskab, som ser rigtig fint ud ingen kommentarer.

Der kan godt bevilges nogle rammer sodavand til hjemmekampe i ungdomsafdelingen.

Ad 4)
Sæsonstart mandag den 19. i Espergærdehallen og onsdag den 21. i Grydemosehallen.

Næste Sæson spiller alle i Espergærdehallen og Grydemosehallen maj måned med.

Ingen ændring i kontingent. Der er stadig graduering i baneleje for de sene banetider.

Tilmelding til holdturnering er for ungdom i september.

Tilmelding for motionister og seniorer i august.

Der vil blive afholdt Natminton i 2020 den 27/28 marts.

Klubmesterskaberne i 2020 enten den 25/26 april eller den 18/19 april.

Julefrokost bestyrelsen fredag den 22. november 2019

Ad5)
Næste bestyrelsesmøde den 10. september kl.19.00.